Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish
Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K


Vedrørende sagsnr. 2011-1112-0009

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 218 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Børnerådet bifalder forslaget om betinget notering på unges straffeattester

Børnerådet har i forbindelse med tidligere lovforslag om sanktioner og tiltag mod ungdomskriminalitet beklaget, at disse ikke rummede forslag om betinget notering af første strafferetslige afgørelse på unges straffeattest. Det er derfor meget glædelige, at dette tiltag nu kommer som en del af udmøntningen af regeringens strategi "Ghettoen tilbage til samfundet". Ligeledes er det glædeligt, at regeringen vælger at følge anbefalingerne fra Kommissionen for Ungdomskriminalitet, hvor Børnerådet var repræsenteret af daværende Børnerådsmedlem og retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen.

Det er Børnerådets overbevisning, at en betinget notering af unges første strafferetslige afgørelse kan være en måde at undgå unødvendig stempling og fastholdelse i kriminalitet.

Børnerådet har noteret sig oplysningen om, at Justitsministeriet arbejder på en samlet revision af kriminalregisterbekendtgørelsen, og ser frem til at få ændringsforslaget i høring.

Med venlig hilsen

Lisbeth Zornig Andersen             Annette Juul Lund
formand for Børnerådet             sekretariatschef

 

 

Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk